torsdag den 17. februar 2011

COSTA RICA - Pura Vida

HER ER VARMT!
… endelig ankom vi efter en 4 timers lang rumlende bustur fra San José (hovedstaden) til Liberia – som befinder sig i den tørreste og varmeste del af Costa Rica. Lige i armene på verdens sødeste familie. Vores mor laver lækker mad – selvom det til tider kan blive en smule ensformigt med ris og bønner morgen, middag, aften. Vi har dog fået øjnene op for både kogte og stegte bananer!
Men vores familie elsker os, vi elsker dem – Det kan ikke være bedre. Vores Abuela (bedstemor) derimod, har ikke været helt tilfreds med vores ankomst. Første aften fik vi et chok da hun pludselig sad inde i Karens på værelse i mørket. Karen er nu nødt til at låse døren ind til sit værelse om dagen – ”Abre la puerta,” siger hun og banker.

Angående Projects Abroad er vi kommet på et ret seriøst hold, som om eftermiddagen kører ud til et slags slumkvarter udenfor Liberia – Martina Bustos.
De fleste i Martina Bustos er illegale indvandrere fra Nicaragua – generte men varme mennesker. Her underviser vi enlige mødre og deres børn i engelsk i meget primitive omgivelser. Mødrene som er på vores alder er meget generte, men meget ivrige efter at lære engelsk. For os er det hardcore multitasking at undervise i engelsk på spansk. Derudover laver vi arrangementer for børnene med de andre volontører. Derudover er vi begyndt at dyrke grøntsager og krydderier derude – så de kan få noget at spise!

Martina Bustos


 Las chicas muertas...

lørdag den 5. februar 2011

WE ARE GOING TO MIAMI - WELCOME TO MIAMI!

"SÅH, så, nu, NU er sku afsted"
"Jah, det er vi sku, Nu er vi sku afsted"


M I A M I
Miami = Bagel, Babes og Badida
Miami = Max gæstfrihed og venlighed i store behagelige mængder
Miami = Palmer og brede veje
Miami = Bling Bling
Miami = Et spansktalende USA
Miami = Strand, sol og skyskrapere
Miami = Byen bygget af kokain-penge
Miami = The Capital of sixpacks


Mellemlanding i Miami er et mega komfortabelt stop - vi nyder solen og kigger os omkring. Lige fra vi satte vores første skridt i byen Miami, har rare og venlige folk kontaktet os. Først hjalp en uni-lærer os med at finde vores hostel, så hjalp en stiv mand os med at blive klogere omkring hvor vidt det er usundt at ryge, og så hjalp en 60 årig kunstsælger os med at se de fedeste steder i Miami DownTown. Kunstsælgeren hedder José og han var et rent unikom, max livsglad og med et stort grin. Vi drak spansk MAXIMALT sød kaffe
(4 tsk sukker 1 espresso shot) i hans selvskab og senere trådte vi et par dansetrin i en musik butik.
Siden tog vi alene til 'Little Havana' hvor de fleste cubanere i Miami bor. Alle i Miami snakker både spansk og engelsk, det er et godt preview på vores tur videre ud i verden.
Nu planlægger vi at arbejde seriøst på at blivesolbrune og besøge Key West.

Much Love - Kanni og Liva